onsdag den 28. november 2012

:'(


Jeg er lige nu så ude af mig selv, at jeg virker rolig. 
Tankerne flyver forvirret omkring, og tårerne triller ganske stille ned over mine kinder, 
og næsen har sat i løb.

For nogen uger siden var min mor i røntgen, hvor de fandt sorte pletter på hendes lunger, 
billederne blev sendt videre til et andet sygehus og de kaldte min mor ind til røntgen/scanning, og derefter en kikkertundersøgelse.

I dag har hun været til samtale på sygehuset, for at få svar på hvad det var de fandt. 
Og for en time siden ringede hun til mig, for at fortælle at hun har kræft, men at de vil have hende opereret, og det får hun mere af vide om på fredag. 

Og selvom der er håb forude, føles det stadig som om at min verden falder sammen omkring mig.
For min mor er jo verdens stærkeste kvinde, som en super helt, der aldrig burde kunne blive alvorligt syg. Aldrig. Men nu er det gået op for mig at hun jo er lige så dødelig som alle os andre.

Håber bare de kan få fjernet det skidt fra hende, og at det ikke kommer igen.
 

mandag den 26. november 2012

Julens svære valg

Julens store valg. 
Hvilket rensdyr par skal jeg dog vælge O.O?!

Jeg ejer ikke meget julepynt, hvis overhovedet noget, udover mine faste julebamser,
så min plan er at købe julepynt som jeg faktisk selv har valgt, og ikke noget min mor bare har dumpet i en kasse for mig.. 

Jeg er dog vildt kræsen.. Og lige nu er de eneste nisser jeg kan li' dem fra trip trap.. Og nå ja, så jeg faldet for snemænd og rensdyr fra Medusa Copenhagen. *suk*

Men jeg tror ikke jeg vil have 3 par rensdyr stående, så tror jeg bliver nød til at vælge, og det jo vildt svært! Så kunne godt bruge jeres hjælp.

  





Nuttede. Alle sammen, så forbandet nuttede.

Hvilket par ville i vælge, hvis I nu engang skulle vælge?

 



søndag den 25. november 2012

Frøken Stubba's Jule Blogchallenge.


Det gik op for mig at det er ved at være december, hvilket jo er julens måned. 
I år har jeg besluttet at være mere jule glad, end de sidste par år, så jeg har valgt at kaste mig ud i at deltage i Frøken Stubbas Jule Blog Challenge, som i kan se på billedet.   

Så det er hvad I kan se frem til på bloggen ;)

Skal I være med i den?

torsdag den 22. november 2012

Linie 3 Live 2012


Vi har været i Vejle og set Linie 3, og det var super hyggeligt.
Jeg er ikke super fan eller noget, men de tre fyre har jeg set en del i fjernsynet da jeg var lille,
så jeg at se dem i virkeligheden var ret cool! 

Showet var som jeg forstillede mig, nemlig som vi alle er van til, godt nok nye jokes osv, men i bund og grund det samme :). Og det er da hyggeligt!


Den anden lille dame er min kære svigermor :D!



mandag den 19. november 2012

Lidt stille på bloggen.

Her er lidt stille for tiden.
Der foregår så meget lige nu at mit hoved er ved at eksplodere, og jeg bruger de fleste nætter på at stirre ind i mørket, med musik i ørerne. 

I fredags fik jeg aflivet en af mine ildere, nemlig Nigel.
Nigel havde i flere måneder haft dårlige lunger, som gjorde at han ikke kunne gøre det en ilder bedst gør.. Nemlig at lege vildt og voldsomt.
Så jeg måtte tage beslutningen om at han skulle videre, have fred for sin hosten, og piller.
Han kommer hjem i næste uge, i en urne, og skal altid være ved mig.. Altid..

-------

Derudover venter vi svar på lægerne, omkring hvad det præcist er min mor har på sine lunger, udover vi ved det en svulst. Eller det mener lægerne.. Men hvilken slags osv. finder vi ud af den 28. november. Så jeg er så nervøs, for jeg har jo malet fanden på væggen.

--------

Og til sidst har vi (faktisk min kæreste) truffet beslutningen om vi bliver hjemme og holder jul i år.
Da hans far og farens kæreste stadig ikke har fået fingeren ud og fundet ud af noget mere.. Og vi har simpelthen ikke mulighed for at smide alt hvad vi har i hænderne, når de finder ud af hvad de vil. 
Så det bliver til en meget stille jul, herhjemme, bare med min svigermor og os. 

Dette bliver min første jul væk fra familien, og det skræmmer mig en lille smule, og jeg er næsten mest trist over at skulle undvære fars gode julesovs og alt det gode mad som bliver lavet på grillen <3
Men så tager vi nok derop den 25. december, får god mad, gaver og hygger os! 

Og har fået lov at købe juleting, endda et lille juletræ, da min kæreste ved at julen alligevel betyder en del for mig, selvom jeg de sidste par år ikke rigtig har været i humør til det. 

Men ja.. 
Der sker en hel masse i mit hoved, og det skal jeg lige have lidt mere styr på. 
Håber dog at få lidt gang i bloggen.

mandag den 12. november 2012

Jule ønsker

Jeg har en eller anden kærlighed for tasker, punge osv.
Og jeg forguder min elskede clutch, som jeg købte for ½ år siden i Zizzi. 
Men synes altså altid man kan bruge flere i sin samling, og har nu skrevet disse to på, i håb om min kæreste vælger at købe dem xD! De er fra Kardashian Kollection.

  

Og


Ved dog ikke om det skal være i sort eller i zebra 
 
 

fredag den 9. november 2012

Sådan en kedelig fredag

I dag er dagen gået med hygge omkring dyrene, bage kardemommeboller, serie (The big bang theory, Glee, How i met your mother, Mcleods daugthers og Two and a half men), mere afslapning og se billeder igennem på facebook..

I foråret var vi på Samsø, hvor Steffens Bedstefar bor, og som andre turister skulle vi da se deres falkecenter, hvor jeg betalte mig til at holde nogen af deres 'små' fugle.. 

Deres lille amerikansk hvidhovedet havørn.

Og deres horn ugle, som havde fået øje på et bytte ude i det fjerne. 

Det klart en ting jeg skal igen. 
Og glæder mig allerede til at komme til samsø igen!

søndag den 4. november 2012

Weekennden.


Fredag var store bage og pakke dag, da jeg skulle gøre klar til udstillingen om lørdagen.
Fik bagt 3 slags som jeg tog med, den 4. potion var faldt sammen for mig -.-. 
Så Kanel, Banan og citron muffins kom med.. 


Turen til Sjælland er som altid lang, og som altid tager jeg et dumt billede af broen, for at dele på facebook og vise 'SÅ langt er vi kommet'.. Latterligt :b.


Som noget af det første på udstillingen fik jeg denne figur, og en anden i hænderne, for havde bestilt dem længe før, da jeg har kigget på dem SÅ mange gange.. Endelig er det mine :')


Og så blev dette billede taget af mig.. Uhyggeligt -.-' 
For jeg er virkelig ikke yndig på nogen måde!
Men sådan er det jo når man er søvnig :$.


 

fredag den 2. november 2012

Så forsvandt julehumøret..


God idé at starte ud med en joke.. Så har jeg da startet indlæget positivt?


Nå men jeg er ved at være træt af at tænke på julen i år. Selvom jeg egentlig glædede mig til den.
Vi skal/skulle nemlig til Norge/Sverige og holde jul med min svigerfamilie (Svigerfar, bonus svigermor, 2 bonus 'svogere' og svoger), hvor vi ville leje en hytte og bare have en god tid. 
Dette skal være min første jul uden min familie, og havde sat et enkelt krav, det samme krav jeg satte til min mor for snart 3 år siden, nemlig at jeg ikke holder jul uden Buddha.

Dette blev der i starten sagt okay til, for min svigerfamilie ville heller ikke efterlade sin hund hjemme. Så jeg går ind og søger på hvad de forskellige regler for at tage hund med på ferie, og skriver i dag en sms til min 'bonus svigermor' om det. 
Får en besked tilbage at det er nærmest umuligt at finde en hytte hvor vi må have hunde med, så de får deres hund passet ude. -Her bliver jeg ked af det.. For jeg kan jo godt se hvor det hele lidt føre hen, og der vil jeg ikke hen. 

Steffen siger så at det er fordi at de VIL være ved et skisportssted, så det var nok mere besværligt at finde en hytte med plads til 8 personer og 2 hunde, i den ønskede tid. 
Steffen nævnte så at vi skulle jo rejse fra Frederikshavn, hvor min familie jo bor, og de så kunne passe Buddha, hvor jeg pænt sagde at det kunne de måske nok, men så var jeg ikke af sted mere end max 3 dage, da jeg har det svært ved at undvære min hund.
Vi blev så også enige om at de burde overholde deres aftale, og hvis ikke de fandt et sted med plads til hund, så måtte vi jo blive hjemme.

Jeg sad og hylede.. For jeg ved Steffen har glædet sig til dette, for det er første gang i 5-6 år han vist holder jul sammen med hans far, så jeg føler mig lidt som en idiot over at sætte mig på tværs med at jeg absolut vil have min hund med.

Men Buddha er jo min "eneste" familie, hvis vi skal holde jul med hans familie.. For jeg føler mig ikke vildt godt tilpas i deres selskab, selvom de er søde mennesker.
Og hvis vi skulle til Norge/Sverige, ville jeg bruge meget tid inde, for jeg hader sne, udover hvis jeg leger med Buddha.


Er jeg urimelig for at stille mit krav om at min hund skal med hvis vi skal på ferie, når de har lovet det fra starten?