søndag den 26. februar 2012

Tillykke til mig !

Idag er jeg blevet et år ældre, og nogen siger man bliver klogere. Dette føler jeg mig skam også. Jeg har nemlig lært at venlighed ikke altid er vejen frem.. Eller det havde jeg vidst et stykke tid. Så nej.. Jeg er vist ikke blevet klogere.

Min "tidslinje" på FB er spækket med "tillykke" beskeder, både fra nære venner, til folk man knap kender til. Ja selv tyske rotte opdrættere og rotte ejere har ønsket mig tillykke - og alle de beskeder gør da bare dagen lidt bedre. Tænk at så mange mennesker lige gider bruge 3 sekunder af sit liv på en besked til mig!
-Og ikke bare nok med at FB er fyldt med beskeder. Så to forums jeg ofte er på har også lavet "tillykke" indlæg til mig :).

Men i dag har jeg faktisk følt mig lidt travl.
Jeg har været ude at handle ind, og alt blivere jo mere kompliceret når man skal med bus, især når man er så van til bilen! -som jo så endnu engang er i stykker..
En bekendt kom for at hente nogen ildere jeg havde fået hjem fra sjælland, og senere kom en anden efter de sidste.
Derudover har jeg skulle rydde op efter alle de ildere har været på besøg. Men nu er burene ude i garagen! -så der da lidt mere "luft" inde ved rotterne.. -Det var mine rotters barsels/fødsels bure jeg brugte.

-Okay det var måske heller ikke så travlt igen.. Men det føltes sådan - især når man bare ville nyde sin dag i fred og ro.

Til sidst vil jeg da lige vise jer en af mine fødselsdags gaver - som jeg dog selv har valgt og hentet. -Men vi siger den er fra min kæreste.. Så føler han at han har været sød ;)

Traaaadaaaa <3!
Pixel Lionheart - Albino angora - fylder 2 år i år :'D!
Han er min drømme ilder - eller jeg har altid ønsket mig en albino angora - og da jeg kunne købe ham, takkede jeg ikke nej :$.. -Og at han så er en dejlig dreng er kun en bonus <3!
Billedet er taget på vores lille gåtur i dag, som var super hyggelig.
Da han er brunstig, kan han ikke med vores andre ildere, så vi får en del hygge tid sammen :')!..
-Han skal derudover være farmand til ihvertfald 1 kuld -men der er allerede to andre som har spurgt om det måske kunne lade sig gøre :)!

Men nu er det vist tid til lidt "familie" hygge - kan høre ilderne er sure over deres manglende ude tid idag *suk*

Over and out.
-Mønneberg

søndag den 12. februar 2012

Dansk Ilder udstilling

Igår, den 11. Februar 2012, var vi til DIU (Dansk ilder udstilling) hvor vi deltog med 5 af vores 8 ilderdyr :). Vi tog afsted lidt i 8 om morgen og kom til en sindsygt kold hal - men fyldt med en del skønne mennesker!

Jeg tror ikke jeg har hygget mig så meget i tjek point som jeg gjorde til denne udstilling, nok kulden som slog vores hjerner ud af kurs - for der var en del dans deroppe! 
Jeg fik også strikket lidt på min Quick knit, mens folk sad og grinede af mig o.O! IKKE FAIR! jeg følte mig lige så kreativ!

Vores vennepar fra Ribe kom også og var der til det sluttede, rigtig skønt, for Gitte gav mig en del af det hun vandt i lotteriet OG en stor tube vitamin pasta ! Ilderne forguder hende nu! hehe

Da der blev delt præmier ud, var jeg lidt nede, da 3 af dyrene ikke vandt noget - og det var endda de dyr med bedste pels!! Nå men Zukqu vandt en første plads OG Bedste silver!!!! -jeg var så tæt på at sætte mig til at hyle!


Hans to fine rosetter!
'pokalerne' vi fik til rosetterne :)!
Den høje er for Bedste silver og den lille for hans første plads.

Jeg er den høje og tykke :b!
Da jeg var oppe med Zukqu og modtage hans første plads!
Og Erika / Amazing Ferrets som fik en anden plads - eller hendes Cilleborgs Zaccai Eli vandt 2. plads.

Alt hvad vi har vundet på udstillinger
og mine to mallerier af mine første ildere.

lørdag den 4. februar 2012

Mønneberg

Hvem er Mønneberg? Eller hvad er Mønneberg?


Altså jeg vil ikke sige jeg ER Mønneberg - men hvem skulle Mønneberg så være?
Hvad er Mønneberg - men er det ikke ca det samme spørgsmål som hvem?



Jeg har siden jeg var 7 undret mig over det.. Hvem, Hvad og Hvorfor?
Men har aldrig turde at spørge personen om mine mange spørgsmål.
En ting ved jeg dog - det har altid været ment kærligt.


Mønneberg blev jeg kaldt fra jeg var 7 år og ja til nu.
Det er kun 3 personer som har kaldt mig det - En mor og to døtre..
Jeg var bedsteveninder med en af døtrene, og da jeg var der så meget, kom der kælenavne på.
Og underligt nok blev det Mønneberg..


Mit rigtige navn er ikke i nærheden af det.. Langt fra..
Det eneste Mønneberg har tilfælles med mit rigtige navn er M, n og e.


________
Underligt indlæg at starte ud med..
Men jeg tænkte bare..
Og det er så starten på min uendelig kedelige blog.