:'(

Jeg er lige nu så ude af mig selv, at jeg virker rolig. 

Tankerne flyver forvirret omkring, og tårerne triller ganske stille ned over mine kinder, 

og næsen har sat i løb.

For nogen uger siden var min mor i røntgen, hvor de fandt sorte pletter på hendes lunger, 

billederne blev sendt videre til et andet sygehus og de kaldte min mor ind til røntgen/scanning, og derefter en kikkertundersøgelse.

I dag har hun været til samtale på sygehuset, for at få svar på hvad det var de fandt. 

Og for en time siden ringede hun til mig, for at fortælle at hun har kræft, men at de vil have hende opereret, og det får hun mere af vide om på fredag. 

Og selvom der er håb forude, føles det stadig som om at min verden falder sammen omkring mig.

For min mor er jo verdens stærkeste kvinde, som en super helt, der aldrig burde kunne blive alvorligt syg. Aldrig. Men nu er det gået op for mig at hun jo er lige så dødelig som alle os andre.

Håber bare de kan få fjernet det skidt fra hende, og at det ikke kommer igen.