mandag den 19. november 2012

Lidt stille på bloggen.

Her er lidt stille for tiden.
Der foregår så meget lige nu at mit hoved er ved at eksplodere, og jeg bruger de fleste nætter på at stirre ind i mørket, med musik i ørerne. 

I fredags fik jeg aflivet en af mine ildere, nemlig Nigel.
Nigel havde i flere måneder haft dårlige lunger, som gjorde at han ikke kunne gøre det en ilder bedst gør.. Nemlig at lege vildt og voldsomt.
Så jeg måtte tage beslutningen om at han skulle videre, have fred for sin hosten, og piller.
Han kommer hjem i næste uge, i en urne, og skal altid være ved mig.. Altid..

-------

Derudover venter vi svar på lægerne, omkring hvad det præcist er min mor har på sine lunger, udover vi ved det en svulst. Eller det mener lægerne.. Men hvilken slags osv. finder vi ud af den 28. november. Så jeg er så nervøs, for jeg har jo malet fanden på væggen.

--------

Og til sidst har vi (faktisk min kæreste) truffet beslutningen om vi bliver hjemme og holder jul i år.
Da hans far og farens kæreste stadig ikke har fået fingeren ud og fundet ud af noget mere.. Og vi har simpelthen ikke mulighed for at smide alt hvad vi har i hænderne, når de finder ud af hvad de vil. 
Så det bliver til en meget stille jul, herhjemme, bare med min svigermor og os. 

Dette bliver min første jul væk fra familien, og det skræmmer mig en lille smule, og jeg er næsten mest trist over at skulle undvære fars gode julesovs og alt det gode mad som bliver lavet på grillen <3
Men så tager vi nok derop den 25. december, får god mad, gaver og hygger os! 

Og har fået lov at købe juleting, endda et lille juletræ, da min kæreste ved at julen alligevel betyder en del for mig, selvom jeg de sidste par år ikke rigtig har været i humør til det. 

Men ja.. 
Der sker en hel masse i mit hoved, og det skal jeg lige have lidt mere styr på. 
Håber dog at få lidt gang i bloggen.

1 kommentar:

  1. Det gør mig ondt at høre det med sin søde ilder:(
    Og håber på det bedste med din mors prøver.

    www.dyreglad-pige.blogspot.com

    SvarSlet